Forsikringssager

Vi hjælper med VELUX-forsikringssager flere steder på Sjælland og hele Hovedstadsområdet

Få hjælp til din forsikringssag

Er der begyndt at trænge vand gennem dit ovenlysvindue? Eller har du overtaget en bolig, hvor vinduerne ikke lever op til krav om brandudgang? Forsikringssager ved VELUX ovenlysvinduer kan skyldes mange ting – vi kender først den præcise grund, når vi har været ude og lave en vurdering. Her er dog nogle få eksempler, vi ofte ser:

  • Trædele omkring vinduet, der er begyndt at rådne
  • Utætheder på grund af slidte eller forkert monterede inddækninger
  • Tegl eller tagplader der ikke er skåret rigtigt til omkring vinduet
  • Skader efter storm eller kraftig nedbør

Uanset årsagen kan du kontakte Ovenlysmanden og få professionel hjælp, vurdering og udbedring af din forsikringsskade. Med 17 års erfaring i branchen, er du i gode hænder.

Fra skade til løsning – vi guider dig hele vejen

Hvis du står med mistanke om en forsikringsskade, kan det hurtigt virke uoverskueligt – hvor skal du starte? Hos Ovenlysmanden ved vi præcis hvordan en forsikringssag håndteres bedst og kender til alle krav til dokumentation, materialer og løsninger. Derfor kan du med fordel henvende dig til os.

Vi arbejder tæt sammen med både dig og dit forsikringsselskab. I nogle tilfælde tager vi direkte kontakt til selskabet, i andre tilfælde tager vi udelukkende dialogen med dig – det afhænger af sagen og dine konkrete ønsker.

Du kan være sikker på ærlig og gennemsigtig rådgivning hver gang. På den måde ved du altid, hvad der skal ske, hvad du kan forvente, samt hvad vi anbefaler.

Har du spørgsmål?

Leder du efter en erfaren fagmand, der kan hjælpe med forsikringssager vedrørende dine VELUX vinduer? Tøv ikke med at give os et kald på 27 28 17 37, hvor vi tager en god snak og får besvaret alle dine spørgsmål.

Vi kan også kontaktes på mester@ronniejensen.com eller gennem vores kontaktformular her på hjemmesiden.

Få et uforpligtende tilbud